Tilskud

På denne side kan du ansøge om tilskud. Husk at læse vilkårene igennem før du søger.
SØG OM TILSKUD
Her kan du ansøge om tilskud. Du vil blive bedt om at logge ind med NemID

Hvad kan jeg få tilskud til

Til og med d. 1. december 2019 kan alle københavnere få tilskud på op til 400 kr. til en ny sorteringsbeholder eller et sorteringssystem. Du kan selv vælge den type beholder, som passer til dit hjem.

Du kan fx få tilskud til et system med fire små affaldsbeholdere til plast, metal, glas og pap, så det bliver nemmere at sortere i hverdagen. Så længe der er tale om systemer/beholdere til affaldssortering eller udgifter til installeringen af systemet, er det dækket. Bemærk at der ikke gives tilskud til levering. Se de præcise regler og vilkår for systemer til affaldssortering her. 

Hvordan får jeg tilskud 

Vælg det udstyr du gerne vil købe, køb det og behold kvitteringen. Du skal have købt og betalt for dit udstyr samt indsendt din ansøgning via ovenstående link senest d. 1. december 2019 - bemærk at dato for køb tydeligt skal fremgår af uploadet kvittering.   

Ansøg her på siden om tilskud(refusion). For at kunne søge skal du have følgende klar: 

  • Dit NemID til at logge ind (Husk at bruge foreningens virksomheds NemID hvis du søger på vegne af andre)
  • Kvitteringen, et billede eller pdf. Bemærk at dato for indkøb skal fremgå på det vedhæftede.

Du modtager tilskud (refusion) på din Nemkonto. 

Bemærk at du ikke modtager en kvittering på mail eller i din e-Boks for din ansøgning. Kvittering vises kun på slut-skærmen, når du har indsendt din ansøgning. Hent og gem evt. denne som bekræftelse på din ansøgning.

Sagsbehandling

Når vi modtager din ansøgning gennemgår vi den for at sikre, at vi har alle de oplysninger, vi skal bruge. Hvis vi ikke har disse, kontakter vi dig igen via e-Boks.

Vi håber på, at have sagsbehandlet alle ansøgninger om tilskud inden udgangen af 2019. Hvis andet skulle være tilfældet, opdateres siden her. 

Har du spørgsmål vedrørende din ansøgning er du velkommen til at sende en mail til kbhsorterer@kk.dk.

 

Boligforeninger

Hvis du gerne vil søge om tilskud til flere adresser på vegne af din boligforening, så kontakt os ved at skrive en mail til kbhsorterer@kk.dk.