Tilskud

På denne side kan du ansøge om tilskud. Husk at læse vilkårene igennem før du søger.
Søg om tilskud eller forhåndsgodkendelse
Her kan du ansøge om tilskud eller forhåndsgodkendelse. Du vil blive bedt om at logge ind med Nem-id

Hvad kan jeg få tilskud til

Til og med d. 1. august 2019 kan alle københavnere få tilskud til en ny sorteringsbeholder eller et sorteringssystem. Du kan selv vælge den type beholder, som passer til dit hjem.

Du kan fx få tilskud til et system med fire små affaldsbeholdere til plast, metal, glas og pap, så det bliver nemmere at sortere i hverdagen. Så længe der er tale om systemer/beholdere til affaldssortering eller udgifter til installeringen af systemet ,er det dækket. Se de præcise regler og vilkår for systemer til affaldssortering her. 

Hvordan får jeg tilskud 

Vælg det udstyr du gerne vil købe, køb det og behold kvitteringen. Du skal have købt og betalt for dit udstyr senste d. 1. august 2019.  

Ansøg her på siden om tilskud(refusion). For at kunne søge skal du have følgende klar: 

  • Dit NemID til at logge ind (Husk at bruge foreningens virksomheds Nem ID hvis du søger på vegne af flere)
  • Kvitteringen, et billede eller pdf

Du modtager tilskud (refusion) på din Nemkonto 

Sagsbehandlingstid

Vi har modtaget rigtig mange ansøgninger og forhåndsgodkendelser, og der er derfor en forlænget sagsbehandlingstid på mere end en måned. Vi arbejder så hurtigt vi kan.

Når vi modtager din ansøgning*, gennemgår vi den for at sikre, at vi har alle de oplysninger, vi skal bruge. Hvis vi ikke har disse, kontakter vi dig igen via e-Boks.

*Du modtager ikke en kvittering på mail eller i din e-Boks, kun på slut-skærmen, når du har indsendt din ansøgning. Hent og gem evt. denne som bekræftelse på din ansøgning.

Tilskud til hele boligforeninger

Det er også muligt at søge om tilskud til at indkøbe sorteringssystemer til hele boligforeningen, og det er uanset om du bor i en andelsforening, ejerforening eller boligselskab. 
Kontakt din bestyrelse og undersøg om flere beboere i foreningen ønsker at få tilskud til et sorteringssystem. Læs mere om tilskud til affaldssortering for hele boligforeningen.